Syg Så skal du ligge ned

Familien har været syg på skift, virussen har kredset rundt om mig, set efter svagheder i forsvaret. Torsdag aften havde jeg åbenbart ikke paraderne oppe, da jeg vågnede fredag morgen stod den på feber og ondt i halsen. Så min kone sagde kærligt men bestemt. Syg! Så skal du ligge ned! Og jeg høre altid efter hvad min kone siger, så tog masser af tøj på, gik ud og lagde mig på min liggecykel J. Nu jeg lå der, kunne jeg ligeså godt køre en tur, feber skal jo svedes væk, så satte en fod på pedalen, nu var den ene fod oppe, så kunne jeg også godt svinge den anden op, og så var jeg afsted på bakke og svedetur.

Vejret var jo helt forårsagtigt, solen skinnede fra en klar himmel, dagen skulle ikke spildes ved at ligge i sengen og have ondt af sig selv. Det mindede helt om forår, varmen var næsten sommeragtig, men det var nok fordi jeg havde 3 lag tøj på J, og valgt de største bakker i omegnen. Så det var tid til at finde Brugsen I Gærum, og få skyllet en cola og lidt chokolade ned. Dejligt vejr!

 

 

1 Cola pitstop i Gærum

Klar til at køre ned af bakke, efter nedkørsel kommer der en laaang opkørsel til Øksnebjerg, hvor der er et fantastisk vue ud over hav og landskab.

2 Ned før det går op

3 Der kom jeg fra..

Ikke nemt at se vejen, men den er midt i billedet og forsvinder ned i et hul.

4 Øksnebjerg.

Hver gang jeg når op på toppen af Øksnebjerg skal jeg lige holde og nyde udsigten. Det er en tilfredsstillelse at nå toppen.

5 Hjordt Bjällby og Garmin 705 Edge

Garmin 705 sidder godt fast og er nem at aflæse når den sidder på Hjordt Bjällby.

Så det blev til en 45 km ” feber killer” tur. Jeg er sikker på at det var bedre at ligge på cyklen end i sengen J.

God vind, helst medvind!

This entry was posted in Cykling, Diverse, Små ture, Træningsruter and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>